Ofte stillede spørgsmål

Har du et spørgsmål eller brug for support på din billetsalg gennem Billetshop? Se vores ofte stillede spørgsmål eller kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Opret

Passer Billetshop til mit event?

Billetshop er udviklet til en lang række af forskellige typer events, bl.a. unummererede koncerter og foredrag, nummererede events. Det benyttes af små og mellemstore spillesteder, teatre, små og mellemstore festivaler, madfestivaler, museer, fritidsteatre, højskoler, slotte og meget andet.

Hvis du arrangerer en større festival eller har et større spillested med mange arrangementer, så kontakt os for en snak om dine muligheder.

Hvordan tilmelder jeg mig til Billetshop?

Det er lynhurtigt at tilmelde sig Billetshop. Klik her for tilmelding og kom i gang om få minutter.

Sælg

Hvor længe skal jeg vente inden jeg kan begynde at sælge billetter?

Du skal overhovedet ikke vente. Det tager kun få minutter at sætte dit event op, og du kan udgive det i din egen billetshop med det samme, og sætte billetlinket på din hjemmeside, dit Facebook-event og andre sociale platforme med det samme.

Må jeg også bruge andre billetsystemer?

Det er selvfølgelig nemmest at have det hele samlet ét sted, hvor du har det store overblik over salget. Men vi forstår selvfølgelig at det ikke altid er muligt, og der kan være gode grunde til også at sælge billetter andre steder, og det er selvfølgelig helt i orden. Vi binder dig ikke på hænder og fødder. Vi ønsker at du skal sælge så mange billetter som overhovedet muligt!

Jeg bliver nødt til at aflyse eller udsætte mit event - hvad gør jeg?

Hvis du får brug for at aflyse et arrangement, så sørg for at du sætter arrangementets status til Aflyst inde under arrangementer i din billetshop, og kontakt de kunder som der evt. har købt billetter. Hvis du er usikker på hvordan du kan gøre dette, så tag fat i din account manager, der kan hjælpe dig.

Data

Hvilke data om mine kunder har jeg adgang til?

Vi ved hvor vigtigt det er at kunne få adgang til relevante data omkring dine kunders adfærd og købsmønstre. Derfor har vi sikret at du kan se alle informationer i forskellige rapporter og oversigter, ligesom du altid kan downloade data. Dette inkluderer kundedata og demografisk information der kan hjælpe dig med at udvikle din maketing-strategi.

Hvem har adgang til mine data?

Alle dine data bliver opbevaret sikkert i din Billetshop. Billet.dk bruger ikke dine data til nogen former for markedsføring, og de bliver naturligvis heller overdraget til andre arrangører.

Kan jeg downloade mine data?

Du kan på et hvilket som helt tidspunkt downloade alle dine data i forskellige rapport-formater som Excel eller .CSV-filer.

Kan jeg få lokationsbaserede rapporter?

I din Billetshop under rapporter er der en en sektion der hedder Demografi. Her kan du se en rapport med et kort over hvor dine kunder er placeret. Der er et verdenskort som du kan zoome ind og ud på, og fokusere på forskellige byer, regioner eller lande. Du kan begrænse informationen til forskellige arrangementer eller en bestemt tidsperiode, eller kombinationer af disse. Når du har de informationer du ønsker kan du downloade dem som en .csv-fil.

Økonomiske rapporter?

Med vores økonomiske rapporter kan du følge både salg og omsætning tæt. I din Billetshop kan du rapporter med detaljerede oplysninger om billetsalg og billetomsætning, og oversigt over salg sorteret på priser og billettyper for dine arrangementer. Du kan selvfølgelig også få en opgørelse over et arrangement, incl. hvor meget du kan forvente at få udbetalt for dine arrangementer.

Kan jeg få yderligere demografisk information om mine kunder?

For at vi kan vise dig disse informationer skal du tilføje Google Analytics ”web tracking code” til din billetshop. Hvis du ikke har prøvet det før, er der her en meget brugbar guide fra Google her: Universal Analytics guide.

Hvordan kan jeg se om der er nogen der besøger min Billetshop?

Når du har aktiveret Google Analytics i din Billetshop vil du få adgang til en graf og en rapport, hvor du kan følge antal besøgende og antal sidevisninger dag for dag

Kan jeg se hvorfra på nettet mine besøgende kommer?

Ja! Du skal bare aktivere din Google Analytics ”web tracking code” i din billetshop. I afsnittet om Besøgende i Rapporter kan du finde en oversigt over trafik-kilder til din billetshop. For hver ordre registrerer vi den refererende side (den side som kunden kom fra for at købe billetter hos dig) – så hvis du har delt arrangementet på Facebook, eller har fået omtale på nettet eller i et nyhedsbrev eller på Billet.dk, så kan du se det her. Du kan også downloade denne information.

Hvordan finder jeg ud af hvor mange billetter der er solgt gennem forskellige salgskanaler?

I rapport-sektionen på din Billetshop finder du en oversigt over salgskanaler. Den viser dig om billerne er solgt via Billet.dk’s side, via din egen billetshop-side, via Facebook eller gennem et af Billet.dk’s fysiske salgssteder.

Design

Kan jeg oprette min egen Billetshop?

Ja! Hele ideén med Billetshop er netop at du kan oprette dit helt eget billetsalg - din helt egen billetshop, som du selv styrer. Adressen på din billetshop vil være dit firmanavn - det navn du skriver under oprettelsen med endelsen .billet.dk. Et eksempel på dette kunne være minfestival.billet.dk hvor "minfestival" er dit egen firma/eventnavn.

Din billetshop kan designes så den passer med dit øvrige design på din virksomhed, hjemmeside eller dit event. Det er lige fra en simpel farveindstilling til avanceret brug af din egne billeder. Billetshop giver dig muligheden for dyb brand integration.

Kan jeg oprette min egen Billetshop på Facebook?

Ja, med Billet.dk’s billetshop kan du med et enkelt klik oprette shoppen som en integreret del af din Facebookside. Dine Facebook-følgere vil kunne købe dine billetter uden at forlade din Facebook-side.

Kan jeg lave mit eget design på print-selv billetten?

Ja du kan! Inde i din billetshop kan du tilrette vores e-billetskabelon, så den matcher med din virksomhed, dit event eller dit spillested. Du kan lave et design til alle dine arrangementer, eller du kan oprette flere forskellige der passer til forskellige typer arrangementer.

Kan jeg selv designe email-bekræftelsen og skrive ekstra info til billetkøberen?

Ligesom med e-billetten kan du også selv brande den email som din kunde modtager med billetten. Det betyder at du kan oprette en generel email som du kan bruge på tværs af alle dine arrangementer, men du kan også oprette en speciel email-bekræftelse til brug på et enkelt arrangement, hvor billetkøberne skal have noget specifikt information om arrangementet.

Økonomi

Hvad koster det at bruge Billetshop?

Det er fuldstændig gratis at designe din shop og sætte arrangementer i salg! Det koster først noget når du begynder at sælge billetter, og udgiften kan du pålægge billetkøberen som billetgebyr. Vores billetgebyrer er blandt de laveste i brancen, og funktionaliteten er i top. Billetshop betaler kortgebyrer og MobilePay-gebyrer for dig. Tjek vores priser og se hvor lidt det vil koste at bruge Billetshop til dit event eller spillested.

Hvornår modtager jeg pengene for mit event?

Arrangører modtager omsætningen fra deres arrangement senest 5 arbejdsdage efter afholdelse. Sørg for at du har angivet dine konto-oplysninger, så vores økonomiafdeling ved hvor vi skal sende pengene hen

Hvis du repræsenterer et større event, spillested eller en festival, og gerne vil diskutere betalingsbetingelser så kontakt os vedr. en aftale om netop dine behov.

Er Billetshop sikkert?

Din billetshop benytter de samme sikkerhedsstandarder som Billet.dk, der er en af Danmarks store og officielle billetudbydere. Det sikrer både dig og dine kunder.

Alle transaktioner mellem din billetshop og kunden sker over en 128 bit SSL, der krypterer alle informationer. Vi modtager eller opbevarer ikke kreditkort-informationer. Alle betalingsinformationer sker mellem Epay og kunden. I Danmark stilles der meget høje krav til de virksomheder, der er godkendt til at modtage kortbetalinger over nettet. Og det er godt, for det sikrer, at dine kunder kan være trygge, når de handler i din billetshop. ePay er selvfølgelig certificeret efter PCI-standarden, der kræver, at flere end 200 sikkerhedspunkter overholdes.

Hvilke betalingsmetoder er tilgængeligt i Billetshop?

Dine kunder kan betale med Dankort, VISA, Mastercard og Mobilepay.

Teknologi

Jeg vil gerne scanne billetter i indgangen - hvilke muligheder har jeg?

Der er en effektiv adgangskontrol indbygget i Billetshop, og den er helt gratis at bruge. Du kan bruge din laptop med en tilsluttet USB-scanner, eller du kan downloade vores effektive app til smartphone og scanne mobilt. Du kan tilslutte så mange laptops og smartphones som du ønsker, og du får fuld kontrol og statistik over din indgang og dit publikums-flow.

Kan jeg emaile mine billetkunder?

Med Marketing-værktøjet i din billetshop kan du downloade dine kunders email-adresser baseret på deres placering og tidligere køb. Du kan downloade der som en CSV-fil, men vi integrerer også direkte med MailChimp. Vi sender automatisk de email-lister du opretter over til MailChimp, hvor du kan designe dine egne salgsmails og nyhedsbreve. MailChimp er gratis at bruge op til 2000 abonnenter.

Hvordan sælger jeg billetter fra min egen hjemmeside?

Når du har designet din billetshop (der også er tilgængelig som Facebook-app) kan du bruge nogle af de let-tilgængelige værktøjer til at integrere billetshoppen på din egen hjemmeside. Du kan enten linke direkte til din billetshop, eller indsætte den som IFrame, lightbox eller pop-up vindue. Kort sagt behøver dine besøgende ikke forlade din hjemmeside.

Jeg har ingen forstand på teknik og har fuldstændig givet op

Lad være med at gå i panik - vi er her for at hjælpe dig! Hvis du er løbet i problemer eller bare vil have en gennemgang for at få mest muligt ud af systemet, så skal du bare tage fat i din account manager eller Billetshops supporttem, så skal vi nok hjælpe dig..!